dk domæner på webhotel i USA

“dk domæner på udenlandsk webhotel” er låst dk domæner på udenlandsk webhotel

Det kan sagtens lade sig gøre at have .dk domæner på et webhotel i USA. De fleste udenlandske webhoteller registrerer dog ikke danske .dk domæner. Der er dog et par undtagelser som f.eks. godaddy.com. Hvorfor er det interessant at have et .dk domæne på et udenlandsk webhotel? Se artiklen Flere domæner på samme webhotel.

Hvis ikke webhotellet kan registrere .dk domæner kan man registere domænet ved en dansk udbyder og derefter pege domænet over på det udenlandske webhotels navneserver ved at logge ind hos dk-hostmaster og ændre navneserverne. Det lyder måske kompliceret, men er i virkeligheden ret enkelt.

For at ændre navneservere hos dk-hostmaster og pege dit danske domæne på et udenlandsk webhotel, skal du bruge et domæne og et udenlandsk webhotel. Jeg tager udgangspunkt i stablehost.com, hvor denne side er hostet. Du gør følgende:

  1. Køb et dansk domæne ved f.eks. webhosting.dk. Herefter modtager du login til dk-hostmaster, som du senere skal bruge til at ændre navneservere.
  2. Køb et udenlandsk webhotel f.eks. den billigste plan hos stablehost.com. Vælg “I will use my existing domain and update my nameservers” ved oprettelsen af webhotellet. Se artiklen om flere domæner på samme webhotel.
    Hvis du har flere domæner på samme webhotel, skal du i stedet oprette domænet på serveren. Log in på cPanel ved dit nye webhotel og vælg Domains > Addon Domains. Skriv det nye domænenavn og klik Add Domain.
  3. Nu skal du ændre navneserverne for domænet. Log in på dk-hostmaster med dine loginoplysninger, du fik tilsendt, da du oprettede domænet.
  4. Klik på domænet og i højre side vælges Administrér domænenavn > redeleger (skift navneserver).
  5. Tast navneserverne på din nye udbyder. Bruger du stablehost.com er din nye primære navneserver ns1.reliabledns.org og den sekundære ns2.reliabledns.org.
  6. Vent et par timer til dk-hostmaster har opdateret deres servere og dns informationerne er blevet distribueret ud på det store internet.

Nu har du et dansk domæne på et udenlandsk webhotel, og du betaler for domænet direkte til dk-hostmaster og dit webhotel hos din nye udbyder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here